Om

Mit navn er Marianne Henriksen.

Jeg startede mit firma HMCoaching i 2009, fordi jeg længe har været optaget af Personlig Udvikling og det at vi alle er i stand til at skabe den Forandring vi ønsker. Som NLP og Enneagram Master Coach har jeg stor glæde og succes med at gøre en forskel for mine kunder ved at dele meget konkrete værktøjer, de kan bruge i deres hverdag. Værktøjer som har gjort en stor forskel for mig i mit liv og som jeg nu brænder for at give videre.

På min blog kan du læse mere om emnerne stress, selvværd og kommunikation og her kan du få konkrete tips samt inspiration, som kan være med til at hjælpe og løfte dig i din hverdag.

Siden 2009 har jeg coachet private og karrieremæssige udfordringer samt holdt weekendkurser i NLP kommunikation. Har du har lyst, kan du læse mere under referencer og lade dig inspirere.

Sidst som noget nyt er jeg startet på coaching over telefon, så selvom du bor i Jylland eller har lyst til, at sidde hjemme er det også muligt, at booke coaching hos mig. 🙂

Oprindelig er jeg uddannet i Danske Bank og har også arbejdet i Dansk Landbrugs Realkreditfond og er derfra Merkonom i Organisation.  Det var noget andet, jeg ville beskæftige mig med.  Jeg brændte for bevægelse, kommunikation, personlig udvikling og det at gøre en forskel, så jeg ændrede  kurs og uddannede mig først til Afspændingspædagog/psykomotorisk kropsterapeut og senere til NLP og Enneagram Master Coach, hvor jeg det sidste år på uddannelsen fungerede som gruppeleder for det nye hold. I 2013 uddannede jeg mig til Spirituel Mentor og jeg uddanner mig hver eneste dag i form af foredrag, bøger og kurser, fordi jeg trives med inspiration og udvikling og det giver mig glæde og energi.

Jeg er nysgerrig på livets muligheder og synes, det er vildt spændende at lære og give den læring videre til andre. Det er en stor glæde for mig, at kunne gøre en forskel i min hverdag ved at løfte og inspirere dig. Så du er hjertelig velkommen til at kontakte mig, når du kan mærke, at nu er det nu, og du er klar til forandring. Du kan enten ringe, sms eller udfylde kontaktformularen nederst på siden. Så er første skridt taget og du er allerede på vej.

Kærligst
Marianne
HMCoaching

 

 

 


Copyright © 2013 - HMCoaching.dk - Marianne Henriksen - mail@hmcoaching.dk - CVR 32003265 - Designet af: René Sejling
Cookies- og privatlivspolitik